Ifølge Sjællandske begyndte retssagen den 6. september 2016. Dansk Supermarked vil hæve priserne på lejemål i Næstved Storcenter med mellem 50 og 70 procent.

– Det handler om, at lejen skal op på markedsniveau, siger pressechef i Dansk Supermarked Mads Grand.

Ifølge Dansk Supermarked har lejepriserne i flere år ikke har fulgt med den almindelige udvikling i samfundet, og derfor har man gennem længere tid forhandlet med de 12 lejere i Næstved Storcenter. Man har dog ikke kunnet blive enige, og derfor bliver det nu op til domstolene at tage stilling til sagen.

Ud over Bilka rummer Næstved Storcenter 65 specialforretninger fordelt på 2 etager, og det er dermed Region Sjællands største butikscenter.

 

Kilde: Byens Ejendom