En udlejer af en boligudlejningsejendom i hovedstaden med 28 lejemål, forsøgte at opsige en lejer af en taglejlighed med baggrund i selv at ville anvende lejligheden.
Lejeren havde på tidspunktet for opsigelsen beboet lejligheden i over 30 år, og lejligheden var én af ejendommens lejemål, der ikke var gennemgribende istandsat.
Der blev undervejs i den forudgående boligretssag fremlagt økonomiske oplysninger fra lejeren, som byretten fandt med den aktuelle indtægt ikke kunne forventes at kunne skaffe sig tilsvarende bolig i hovedstaden. Modsat var udlejer bosiddende i en større villa, forsat var i arbejde, og ikke kunne anses for at have akut behov for at overtage netop den pågældende lejlighed. Dette ligeledes underbygget af, at der i ejendommen var en anden ledig lejlighed – dog ikke i tagetagen, og uden udviklingspotentiale – og ligeledes var der flere taglejligheder, der måtte antages at være tidsbegrænset udlejet. At disse øvrige taglejligheder var renoverede, og dermed ikke indeholdt tilsvarende udviklingspotentiale, kunne ikke føre til andet resultat.
Der fandtes ikke for udlejer at være akut behov for netop at opsige og overtage den specifikke lejlighed, og opsigelsen var derfor ikke rimelig. Boligrettens dom blev stadfæstet i landsretten med samme begrundelser.
Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening