Folketinget har vedtaget en ændring af lejeloven, der skal gøre det lettere for en udlejer at ophæve en lejeaftale efter § 93, hvis en lejer eller medlemmer af dennes husstand ved endelig dom får en ubetinget fængselsstraf for et kriminelt forhold, begået indenfor 1 km i fugleflugt fra ejendommen, hvor lejemålet er beliggende.
De omfattede kriminelle forhold er bl.a. groft hærværk, indbrudstyveri, vold, trusler, afpresning, røveri, brandstiftelse, salg af euforiserende stoffer, voldtægt, drab m.v.
Lovændringen er vedtaget og trådte i kraft 1. december 2018.
Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening