Dette betyder, at den første almindelige vurdering med det nye vurderingssystem vil blive ved vurderingsterminen i 2018, hvor ejerboligerne vil blive vurderet. Offentliggørelsen af 2018-vurderingen forventes som vanligt i foråret 2019. Herefter vurderes ejerboliger i lige år og evt. omvurderes i ulige, modsat tidligere.
De erhvervs- og øvrige ejendomme, der skal vurderes, vil første gang i 2019 blive almindeligt vurderet, og denne vurdering offentliggøres i 2020.
Den kommende ejendomsvurderingslov og følgelove er sendt i høring. Der forventes ændringer ift. hvilke erhvervs- og øvrige ejendomme, der skal vurderes, principperne bag vurderingen, klagesystemet og ligeledes en tilbagebetalingsordning for bolig- og erhvervsejendomme, der har betalt skat af en for høj vurdering. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. januar 2018.
Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening